Historien om whisky
 |
|
Historie
"Uisge beatha" - er det gamle gæliske ord for det vi nu kalder whisky.
Irerne var de første til at destillere whiskey på de britiske øer - bemærk den anderledes stavemåde, der anvendes i Irland.
Allerede kort efter sidste årtusindskifte har man fundet tegn på destillering i Irland, hvorimod metoden først kom til Skotland 4-500 år senere. Det første konkrete bevis på destillering i Skotland dateres tilbage til 1494 i forbindelse med et kloster. Det var munkene, der startede med at destillere i Skotland. Der gik adskillige år, før destilleringens hemmeligheder slap ud fra klostrene, men derefter tog produktionen også fart.
I starten af 1700-tallet begyndte Highland og Lowland at udvikle sig forskelligt. Lowland var, naturligt nok, mere engelsk orienteret, og her var øllet stadig langt mere populært end den meget stærkere whisky. Endvidere var den engelske regering begyndt at beskatte malten, hvorfor der opstod en masse illegale destillerier, jo længere væk fra England des flere destillerier.
Illegale Destillerier
Der var en voldsom aktivitet med at smugle den illegale whisky fra de afsidesliggende dale til lavlandet og til England. Toldmyndighederne gjorde, hvad de kunne, men var reelt set magtesløse. Skotterne betragtede nemlig ikke illegal fremstilling af whisky som en alvorlig forbrydelse, og skulle man endelig blive fanget, blev man kun idømt symbolske bøder.
I 1823 indså myndighederne det forgæves i jagten på illegal smugling og ændrede beskatningen. Det førte til en kraftig nedgang i de illegale destillerier, der på dette tidspunkt dækkede mere end halvdelen af whiskyforbruget i Storbritannien.
Bevilling
En af de første der søgte om bevilling, var en vis George Smith fra Speyside. Han var allerede berømt i hele Storbritannien, selv Kong George IV drak ikke andet whisky, og med økonomisk hjælp byggede George Smith, The Glenlivet destillery, som i dag er et af de mest berømte i verden. Den første flaske Glenlivet blev eksporteret i 1864.
Whiskyen steg i popularitet, hvilket medførte en stærkt svingende kvalitet. Der blev ført flere retssager mod værtshusholdere, der serverede urene varer. I 1908 kom et udvalg frem til, at ordet whiskey ikke kunne begrænses til destillerifremstillet whisky. Det betød, at den billigere blended whisky hurtigt fik en enorm udbredelse, og at det blev vanskeligt at købe single maltwhisky og vatted maltwhisky.
1. verdenskrig var hård ved whiskyproduktionen, idet korn blev rationeret, og flere destillerier måtte helt lukke. I mellemkrigsårene konsoliderede branchen sig, og i disse år blev whisky den gængse betegnelse i stedet for whiskey, som dog stadig anvendes i Irland, USA og andre lande.
2. verdenskrig medførte de samme problemer som under 1. verdenskrig, men eksporten af whisky fortsatte. Efter krigen var whiskyeksporten en væsentlig faktor i at få Storbritannien økonomisk på fode igen.
Op mod vor tid har mange destillerier haft det svært. Når man tænker på, at whiskyen skal lagre i mellem 10-15 år, er det vanskeligt for destillerierne at forudsige efterspørgslen. Derfor har storkapitalen "ramt" whiskyindustrien. Mange destillerier kom i økonomiske vanskeligheder og ejes nu af større konsortier og også udenlandske virksomheder som Seagrams fra Canada, Pernod-Ricard fra Frankrig og Nikka fra Japan, men produktet er stadig rendyrket skotsk.
|
|
|
|
|
