Smag, karakter og kvalitet
Serveres der rødvin og hvidvin til brylluppet, kan du her læse om vinens historie og hvordan du vurderer vinens smag, karakter og kvalitet.
 |
|
Historie
Vinmarkens udseende, vinfremstillingen og ikke mindst vinens smag har ændret sig dramatisk siden vinstokken for første gang så dagens lys. Tidligere var vinen, i nogle områder, et tabu og især kvinder blev straffet hårdt, hvis de blev taget i at drikke vin.
I dag har den moderne teknologi haft en kolossal indflydelse, både på godt og ondt, på vinens kvalitet og smagsmæssige karakter.
Smag, karakter og kvalitet
Når man smager på vin, er der nogle vigtige faktorer at tage højde for, som bestemmer vinens smag, karakter og kvalitet.
Klima Er vinens druer modnet under varme himmelstrøg, vil de modne hurtigt og få et højt sukkerindhold, hvilket betyder, at de bliver søde og velsmagende. Hvis sukkerindholdet er i balance med det lave syreindhold, der er i druer i et varmt klima, kan resultatet blive en kvalitetsvin.
Forholdene er stik modsat i de køligere egne. Her er der ingen problemer med for lavt syreindhold, men derimod har druerne svært ved at få et højt sukkerindhold. I nogle distrikter har man lov til at give mosten et sukkertilskud, så der er nok sukker i mosten til at danne et tilstrækkeligt højt alkoholindhold i den færdige vin. I Tyskland har man valgt hovedsageligt at producere hvide vine, da de røde druers farve desuden kræver meget sol for at få dybde.
Røde vine fra et varmt klima får en højere alkoholstyrke samt en dybere rød farve. Nogle steder tilføres mosten ekstra syre. Er rødvinen fra et køligt distrikt er den ofte meget kraftig og alkoholstærk, hvis den er høstet rettidigt. Ved at høste druerne tidligere, skaber producenterne en friskere og mere frugtig vin. Dog med risiko for at vinen bliver uden smag!
Dyrkning
Det betyder noget for vinens kvalitet hvor, f.eks. på skråning eller i dal, og i hvilken jord, f.eks. skiferjord, grusbanker eller granitholdige skråninger, vinstokkene plantes. Høsten og tilplantningen kan også påvirke den færdige vin.
Det bedste resultat opnås ved at håndplukke druerne i stedet for at bruge maskiner. På den måde kan vinstokkene stå lidt tættere, end hvis de skulle høstes af maskiner, og kvaliteten øges ved at planterne skal kæmpe indbyrdes om næring og sollys. Planteren beskæres undervejs så der ikke kommer for mange klaser på den enkelte vinstok. Derved kan plantens energi koncentrere sig om et mindre antal druer, og den færdige vin bliver mere intens og får en rigere smag.
Fremstilling
Det kræver nogle gode druer for at producere en god vin, selvom kældermesteren der fremstiller vinen har mulighed for at påvirke vinen hvad angår stil og karakter.
Røde vine gærer med drueskindet, idet der findes pigmenter og de bedste tanniner (= garvesyre) i skindet. Under gæringen, som tager op til flere dage, flyder skindet ovenpå, men presses ned i mosten igen ved hjælp af for eksempel stokke. Derpå lader man vinen, vin de goutte, løbe fra gærkarret hvorefter skindet presses, og den sidste del af vinen, vin de presse, hældes i den færdige vin. Derefter lægges de fleste røde vine på egefade. Dette er en gæring hvor de hårde æblesyrer forvandles til mælkesyre.
Ved fremstilling af hvide vine bliver druerne presset før gæringen finder sted og gæres desuden ved lavere temperatur 18 grader C, end de røde vine som gærer ved op til 30 grader C. Rosé vine er ikke, som mange tror, en blanding af rød- og hvidvin, men derimod vin, der fremstilles på samme måde som rødvin. Forskellen er, at en rosévin ikke har trukket lige så længe med drueskindet, der frasorteres når mosten har opnået den ønskede farve. Efter frasorteringen behandles vinen som hvide vine.
|
|
|
|
|
