Livrem og seler
 |
|
Generelt om bukser
Set i et historisk perspektiv er bukser, eller benklæder, en forholdsvis ny opfindelse til mandens garderobe. Tidligere gik mænd med bare ben, lange strømper eller gamacher, og først i slutningen af det 18. århundrede begynder man at bruge løsthængende benklæder.
Buksers snit varierer fra sæson til sæson. Der veksles f.eks. mellem bukser, der er vidde, har gulerodsfacon, er med opslag, er tætsiddende osv. Trods skiftende tider er der forhold, der ikke ændrer sig: Mandens individuelle form. Ikke to mænd er bygget ens, og de har hver især behov for, at bukserne er tilpasset mavens omfang, benlængde, livhøjde m.m.
Bukselinningen skal sidde ved den smalleste del af taljen. På nogle bukselinninger er der gummi på bagsiden, hvis funktion er, at skjorten ikke glider op. Hvis du går med vest, må skjorten aldrig være synlig i mellemrummet mellem buks og vest. Bukserne skal sidde så højt oppe i skridtet, som det er muligt, uden at det føles ubehageligt.
Kommer der tværfolder ved sidelommerne, er buksen for stram. Den mest bekvemme og samtidig mest elegante buks har et eller to læg ved buksefronten. Læg gør, at buksen ikke strammer, når du sidder ned, og samtidigt giver de stoffet et elegant fald, når man går eller står. Læggene skal altid ligge fladt til kroppen, spændes de, er buksen for snæver.
Bukselængden er et af de punkter, der er med til at afgøre, om en mand er velklædt eller bare klædt på. Det er samtidigt et af de punkter, der sjuskes mest med. Bukselængden er korrekt, når buksernes frontlæg hviler på skoene med et lille knæk. Bukser uden opslag skal bagpå nå det punkt, hvor skoens hæl og sål mødes. Nederste buksevidde skal være ca. to tredjedele af skoens længde. De fleste bukser er forsynet med bæltestropper, og der skal naturligvis sidde et bælte i disse stropper. Det er muligt, at man kan holde sine bukser på plads uden bælte, men det kan ikke forhindre, at man ser sjusket ud, hvis man ikke bruger bælte.
Der findes desuden forskellige buksekvaliteter, der ligeledes tilfredsstiller den enkeltes behov.
Bælte
Allerede i middelalderen var det en naturlig ting at gå med bælte, men i 1800-tallet var det kun de fattigste, der bar et. Først under 1. Verdenskrig blev bæltet for alvor anerkendt og i dag er bæltet en del af en hver mands garderobe.
Til habit og jakkesæt skal du vælge et diskret bælte, og altså ikke noget med store pralende eller prangende spænder. Læderets farve skal matche til skoenes farve. Til weekend og fritid er der større spillerum og der kan således frit vælges mellem læderbælter, glatte, flettede eller med et præget mønster, gjordbælter, kombinationer af gjord og læder osv. Er der initialer på bæltet, skal de være ens egne og ikke en designers.
Seler
Seler, braces eller suspenders. I det 19. århundrede blev seler brugt til at fiksere den velklædte mands benklæder. Siden 1920'erne har brugen af seler dog været nedadgående, idet livremmen har overtaget selernes funktion. Udtrykket: "Med livrem og seler", er kun et udtryk og absolut ikke andet, for seler og bælte bruges aldrig samtidigt.
Til aftentøj og smoking bruges altid seler.
|
|
|
|
|
