Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom  - Men mest for mænd
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup
Brud & Gom MEST FOR MÆND

Habit og blazer

Når et bryllup skal forestå, glæder mange sig til at se brudens kjole. Men gommens påklædning er også vigtig. Læs her om habittens historie og få nogle gode råd til dit bryllupstøj.


Habit og blazer

Hvad stil angår, er blazeren og habitten et af de mest stabile og alsidige stykker beklædning i mandens garderobe. Det er de små nuancer, der gør sig gældende, hvad modeændringer angår. Når du køber en blazer eller habit, skal du først og fremmest vælge en, hvis proportioner passer din unikke figur. De vigtigste punkter at være opmærksom på er nøjagtig de samme som ved køb af jakke eller bukser, nemlig: skuldervidde, reversvidde, ærmelængde og bukselængde.

Lidt historie

Blazeren blev første gang båret i det 19. århundrede på et skib, der hed HMS Blazer. Kaptajnen på skibet fik specialsyet jakker til mandskabet, da skibet skulle have besøg af dronningen. Majestæten syntes godt om jakkerne, og de blev siden hen indført på andre skibe, og fandt senere vej til landjorden.

I den første tid bestod habitten af tre dele: jakke, buks og vest, og den blev udviklet i England i begyndelsen af det 20. århundrede. Mønstrene, der blev lavet på det tidspunkt, bruges og varieres verden over den dag i dag. I dag er definitionen på en habit: påklædning bestående af jakke og buks, syet i samme stof. Vesten som tidligere også var en del af en habit, er ikke længere en del af den traditionelle skræddersyede habit, dog ses den stadig enkelte steder.

Den klassiske

Den marineblå blazer med de skinnende knapper er et af de mest alsidige beklædningsstykker, der findes. Sæt den sammen med et par grå flannelsbukser, en kadetstribet skjorte og et clubstribet slips, så har du en beklædning, der passer til de fleste forretningsmøder. Tag den samme blazer og match den sammen med et par jeans og en polotrøje, og man er parat til at nyde en afslappet fritid. Er blazeren desuden forsynet med mørke knapper i stedet for de obligatoriske metalknapper, så er et evt. problem med aftenpåklædning også løst. Der kræves blot et par elegante mørke bukser, en hvid manchetskjorte og et foulardslips. Det er denne alsidighed, der gør blazeren til et uundværlig stykke beklædning, og den burde derfor findes i enhver mands garderobe. Især hvis man har et job, der kræver både rejse-, repræsentation- og selskabsaktiviteter.

Blazeren er også en af de mest demokratiske beklædningsgenstande, der findes. Det let uniformerede præg den har, gør den anvendelig i alle sammenhænge. Den passer til mænd på alle alderstrin.

Din unikke form

Er du høj og tynd, skal du ikke vælge en enradet habit med forholdsvis smalle bukser syet i et stykke stribet stof. Suppler heller ikke med en stribet skjorte med lange spidse flipper. Høje slanke mænd hører til gengæld til de heldige mennesker, der ser meget elegante ud i en dobbeltradet Prince of Wales-ternet habit med bekvemme brede bukser. Du kan fuldende billedet med en skjorte med cut-away flip. Er du derimod en lidt rund person med en livvidde og et hoftemål, der er over gennemsnittet, så er situationen stik modsat. Her, vil den enkeltradede stribede habit, gøre underværker.

Der er også hjælpe at hente i de mange herretøjsforreninger, hvor dygtige ekspedienter ved hvad der vil klæde den enkelte. I forbindelse med herretøj til brylluppet, henviser Brud & Gom til mange dygtige herretøjsforretninger, i shopping guiden, under herretøj til bryllup

Ting du bør være opmærksom på

Jakke og buks-kombinationen bliver mere og mere almindelig blandt forretningsmænd. I dag er den separate eller løse jakke, blazer, som det også hedder, en af grundpillerne i mandens garderobe. Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på, når du ifører dig en habitjakke:
  • Habitjakken har to lommer, men disse må ikke bruges!! Lommerne buler og hænger, når man putter noget i dem, og ødelægger dermed ethvert forsøg på at se velklædt ud.

  • Brystlommen må derimod godt bruges, men kun til et pyntelommetørklæde, og absolut ikke andet!

  • Sideslidser i jakken gør det mere bekvemt at komme til bukselommerne. Her må du gerne opbevare ting og sager, men pas på at det ikke fylder så meget, at det fuldstændig ændrer hoftens silhuet.



Artikel leveret i samarbejde med Tøjeksperten



På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk