Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom  - Men mest for mænd
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup
Brud & Gom MEST FOR MÆND

Bordskik

Gode råd omkring bordskik

Når du spiser ude eller hjemme med gæster, er det ikke kun god mad og drikke, der er opskriften på en fuldendt middag. Der er flere ting, der har en afgørende betydning for arrangementets succes, nemlig god bordskik! For eksempel:

  • Inden middagen orienterer du dig om, hvor du skal sidde og hilser på en evt. borddame, som sidder til højre for din stol.
  • Ingen sætter sig, før alle har fundet deres plads, og værten sætter sig.

  • Træk stolen ud for din borddame og sørg for, at hun under middagen har, hvad hun kan spise og drikke, er velunderholdt, m.m.

  • Når værten tager sin serviet, sit bestik eller skænker vin til borddamen, er det tegn til, at det er tilladt at gøre det samme. Det samme gælder for rygning mellem retterne eller mangel på samme.

  • Læg servietten i skødet, ikke på bordet eller stoppet ned i kraven!

  • Hvis du skal rejse dig under middagen, lægger du servietten på stolen. Efter middagen lægges den pænt foldet sammen til vestre for kuverten.

  • Når du drikker af vinglasset, så tør dig først om munden med servietten, og hold på stilken når du drikker. Dermed undgår du afslørende fedtede aftryk på glasset.

  • Når du skænker vin, kun til midten af glasset, eller der hvor glasset er bredest, skal du først skænke til din borddame og dernæst til dig selv. Hvis der ikke er taget hul på flasken, skænker du først en lille smule til dig selv, så evt. kork hældes i dit eget glas.

  • Bliver du forvirret over mængden af bestik, er det en god huskeregel altid at starte yderst og arbejde sig indad mod tallerkenen.

  • Skær små bidder og tag dig god tid til at tygge maden, vær særlig opmærksom på ikke at smaske eller snakke med mad i munden. Husk desuden at tygge af munden inden du drikker.

  • Hvis du ikke har taget maden selv, er det tilladt, at levne det du ikke kan spise eller lide. Hvis du selv har taget mad på tallerkenen, bør du tilstræbe at spise op, dog må du gerne skære fedtkanter fra og levne dem.

  • Det er altid mest høflig ikke at levne, uanset om man selv har taget maden eller ej.


  • Dette er blandt mange andre ting med til at skabe de rigtige rammer for den perfekte middag.

Højre eller venstre?

Når maden er anrettet på tallerkener, skal serveringen derimod foregå fra højre. Det samme gælder for opskænkning af vin. Er der ikke personale, der skænker vinen op, er det bordherrens pligt at skænke for sin borddame.

Når tallerkener eller andet porcelæn skal tages ud eller anbringes på bordet, er det ligeledes på højre side, dog gælder det, at man skal fjerne for eksempel en snavset tallerken med venstre hånd og anbringe en ny med den højre.


Rækkefølge

Det er altid værtens borddame der skal bydes først. Derefter fortsættes resten af vejen rundt. Er der to til servering er det vigtigt at de går samme vej rundt om bordet.

Det første der serveres er forretten, der kun sendes rundt en enkelt gang. Hovedretten sendes ofte rundt to gange med kødet først og dernæst kartofler, grøntsager og til sidst sauce. Desserten kan eventuelt gå rundt to gange. Vær opmærksom på at fade og skåle ikke er overfyldte, så det bliver svært at tage uden at spilde.

Artikel leveret i samarbejde med Tøjeksperten



På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk