Indtagelse
 |
|
Smagen kan deles op i tre dele: fornemmelsen i munden, selve smagen og eftersmagen også kaldet finish.
Fornemmelse
Fornemmelse er cognacens tekstur og smagsintensitet. Mange vælger ligesom for vin at tale om krop og bruge udtryk som fyldig, let, rund og skarp. Til yderligere beskrivelse af cognac bruges ofte udtryk som elegant, ordinær, stilfuld eller lignende. Til at beskrive teksturen kan ord som varm, cremet, olieret og spirituøs anvendes.
For at få fornemmelse af cognac tages en god mundfuld, der fylder rimeligt i munden. Bevar den lidt der, før den synkes. Prøv ved denne første mundfuld at abstrahere fra de specifikke aromaer, og sæt ord på om den samlede smag og tekstur er fyldig, varm, blød, olieret o.s.v.
Smag
Til at beskrive smag kan man fint bruge de samme udtryk som for duft. Dertil skal dog lægges de fire primærsmage: salt, sur, sød og bitter. Duft og smag kan ikke adskilles i smagen, men det er umuligt at dufte de rene primære smage.
Tag en pæn slurk cognac og før den rundt i munden. Ligesom ved vinsmagning kan indsugning af luft gennem cognacen i munden (slurpre), frembringe yderligere nuancer. Begynd at danne et indtryk af smagen endnu mens cognacen er i munden og synk den derefter med lukket mund. Dvæl ikke for længe ved smagen for da vil den gå over i eftersmag.
Eftersmagen
Igen kan den samme terminologi bruges. Dertil kommer en beskrivelse af, tiden det tager, før eftersmagen forsvinder. Bliver dele af smagen hængende i længere tid end andre, kan udtryk som dvælende eller vedvarende, anvendes. Ofte kan der indtræde ændringer i cognacens karakter under eftersmags-fasen. Disse kan også være spændende at notere sig.
Eftersmagen kan ofte bedre registreres ved nærmest fysisk at tygge på den. Tyggebevægelserne flytter spyttet rundt i munden og aktiverer derved smagsløgene. En lettere smasken kan medvirke til indtag af lidt luft, der igen er med til at føre resterende aromaer op til duftreseptorerne i næsehulen.
|
|
|
|
|
