Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom  - Men mest for mænd
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup
Brud & Gom MEST FOR MÆND

Festtyper i forbindelse med dit bryllup

Frokost

I hverdagen bruges der som regel ikke mange kræfter på frokosten. De fleste mennesker har madpakke med sig, som nydes eller spises på ca. 30 minutter. For det meste står der rugbrød med pålæg på menuen, men oftere består madpakken af grovboller med salat, pitabrød m.v.

Frokost i weekenden samt under højtider som for eksempel jul, påske og pinse, er en anden sag. På de dage er frokosten et vigtigt indslag, og der er ofte kælet lidt for detaljerne. Al maden sættes på bordet med det samme, men det er underforstået at fisken spises først og osten til sidst.

Derudover kan frokosten bestå af forskellige lune retter som for eksempel leverpostej med ristet champignon og bacon, tarteletter med hønsekød, frikadeller og rødkål m.m. Af kolde retter kan nævnes afskåret pålæg som for eksempel oksebryst med pickles og peberrodssalat, rullepølse med italiensk salat m.m. Til alle retter serveres både rugbrød og franskbrød, mens drikkevarerne er øl, vand og evt. snaps.

Buffet

En buffet eller et tag selv-bord er en praktisk form for servering, hvor man kan lave middag til mange mennesker på begrænset bordplads.

Maden arrangeres sammen med brød og smør på et stort bord som alle gæster kan komme til. Tallerkenerne kan eventuelt også anbringes på dette bord sammen med bestik og servietter, hvis man ikke ønsker at dække op ved de enkelte kuverter.

Alle retter kan tilberedes i forvejen og eventuelt lune retter kan sættes på varmeplader. Ofte serveres frokost eller det store kolde bord på denne måde, men det er også muligt at servere stor middag efter dette princip.

Gardenparty

Er et haveselskab der afholdes udendørs enten om eftermiddagen eller aftenen. Der serveres lette anretninger, kager eller sandwiches, og gæsterne betjener sig selv. Drikkevarer kan bestå af kaffe og te, vin, øl og vand eller måske drinks, tilpasset det øvrige traktement.

Festmiddag

Typisk består en festmiddag af tre retter mad. Hertil serveres hvid- og rødvin, samt isvand. Til desserten serveres portvin eller madeira. Forretten består typisk af suppe eller fisk. Hovedretten kan for eksempel være oksesteg, glaseret skinke, lammekølle eller lignende. Kartofler og sauce er desuden fast ingrediens i hovedretten, ligesom det er almindeligt med årstidens grøntsager. Desserten er ofte is, men også osteanretninger, pandekager, forskellige former for mousse eller chokoladekage er almindeligt.

Du kan også lade dig inspirere af det udenlandske køkken og servere for eksempel mexicansk mad. Du bør dog være opmærksom på, at alle retter passer sammen indbyrdes.

Skal du fejre en stor begivenhed som fx. et bryllup med en fest, er der mange muligheder. I Brud & Goms shopping guide henvises der både til cateringfirmaer og festudlejning hvis du selv skal arrangere det meste. Hvis I planlægger det helt store bryllup, uden selv at skulle stå for selve bryllupsfesten, henviser shopping guiden også til både slot- og herregårde, kroer og restauranter og selvfølgelig bryllupskagen.

Artikel leveret i samarbejde med Tøjeksperten



På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk