Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom ApS - Danmarks nye bryllupsportal :: Where dreams come alive
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup

Traditioner, skikke og overtro

Hestesko

Det er en forholdsvis ny tradition at placere en blomsterpyntet hestesko i kirkens midtergang nær udgangen. Hesteskoen symboliserer lykken og skal placeres således, at man træder ind i lykken. Når brudeparret efter vielsen er på vej ud af kirken og når hesteskoen, samler brudgommen denne op.

Hesteskoen er som regel pyntet med de blomster, som findes i brudebuketten, eller farver i samme nuance.

Det vil være en god idé at forhøre sig hos præsten, om han/hun har noget imod, at man ligger hesteskoen i kirken. Det er nemlig ikke alle præster, der vil give tilladelse til det.

Hvis man får tilladelse fra præsten, så husk at det skal være en gammel og godt brugt hestesko, og bestemt ikke en fin blankpoleret hestesko.

Kommentar fra en sognepræst, der ikke vil have hestesko i kirken

Overtro = folketro d.v.s., at udenfor kirken betyder hesteskoen lykke, hvorimod inde i kirken, er hesteskoen et billede på Fanden.
Lægges hesteskoen inde i kirken og brudgommen tager den op, rækker han sin brud Fandens "velsignelse", som vi på dansk, kalder en forbandelse.
Derfor er der mange af os præster, der ikke kan acceptere dette. Skulle der alligevel have forvildet sig en hestesko ind i kirken, fatter man om den med pege- og tommelfinger og lægger den udenfor, hvor betydningen forhåbentlig passer bedre med giverens ønske for brudeparret.
Det er ikke for at være på tværs, men billedet har faktisk en betydning og betydningen kan skifte efter stedet.

Artikel leveret i samarbejde med Bruden.

På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk