Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom ApS - Danmarks nye bryllupsportal :: Where dreams come alive
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup

Bryllupsgaver

Alle gæster gør sig tanker om bryllupsgaven. For nogle mennesker er det en belastning at skulle finde på, hvorfor det er en god idé at sende en ønskeliste med invitationen eller lægge en ønskeliste hos de forretninger, som tilbyder dette. I dag vælger mange par, at lægge en ønskeseddel hos enten et stort varehus eller gavebutik. Her kan gæsterne så forhøre sig som, om hvilke gaver der er ønsket og hvilke der allerede er indkøbt af andre gæster. Andre lader for eksempel brudens mor styre ønskesedlen, virkelig en opgave der kan holde hende beskæftiget. Endelig kan I vælge selv at beholde ønskesedlen, således at gæsterne skal ringe direkte til brudeparret for at få besked. Her er det dog vigtigt, at I føler Jer lidt frem med hensyn til prisniveau, inden I slynger ønsket om en ny lænestol ud til en fattig og pensioneret tante.

De gæster som gerne vil finde på gaven selv, kan jo blot se bort fra ønskelisten.

I for eksempel Tyskland er det nogle steder skik, at gæsterne kommer med et bidrag til festen, i stedet for en gave. Det kunne man godt selv sætte i værk, hvis man mangler økonomiske midler til festen. Her skal man så understrege, at giver man et nærmere fastsat beløb, så modtages gaver ikke - for ikke at sætte gæsterne i forlegenhed.

Når gaverne skal pakkes ud, er det utrolig vigtigt at have nogen til at hjælpe sig med at holde styr på, at kort og gave passer sammen og ikke bliver væk for hinanden og at gavens art skrives på kortet. Dette af hensyn til takkebrevene, hvor det er meget, meget mere personligt at takke for en navngiven gave, frem for blot at takke for "en gave". Det kan kun lade sig gøre, hvis man har nøje styr på disse ting.

Mange brudepar vælger at pakke gaverne op, mens gæsterne er til stede. Her er det vigtigt at man gør sig klart, om man kan udtrykke den samme glæde for hver gave hele vejen igennem og ikke gøre for stor forskel på gaverne, et tærtefad kan for eksempel være købt med ligeså stor omhu som det nye spisebord. Pak evt. selv op, men gæsterne nyder en velkomstdrink og sæt så alle gaver frem - uden afsenderkort, så kan alle gæsterne i ro og mag nyde synet at de mange gaver efter middagen.

Andre vælger at lade hjælpere pakke op, hvorefter brudeparret efter middagen for eksempel beser gaverne og går rundt og takker.

Føler I ikke at der er tid til at pakke gaverne ud, kan I lade alle gaverne stå indpakket og så åbne pakkerne i ro og mag når gæsterne er gået. Gaverne er jo trods alt en personlig hilsen til brudeparret fra gæsterne. Dette kan dog skuffe nogle gavegivere, så overvej hvem gæsterne er og hvad der passer sig bedst.

Artikel leveret i samarbejde med Bruden.

På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk