Hvidt som uskyld?
Små historier om brudekjolen
Traditionelt skal en brudekjole være
hvid. Sådan er det bare. Det vil ingen
bestride. Men det er ikke hele sandheden. På vore oldeforældres tid kunne
man tit se sorte brudekjoler foran alteret. Brudekjolen har en lang og omskif-
telig historie. Kun ét har ikke forandret
sig gennem årene: Brudekjolen har altid
været den smukkeste dragt i kvindens
liv.
I det gamle Rom var gult lykkens
farve. Gult dæmpede vrede og gav løfter om lykke og fremgang. Derfor var
det ikke så underligt, at gult var den
overvejende farve på brudens dragt.
I renæssancen markerede et bryllup
ikke kun foreningen mellem to unge forelskede mennesker, men også en alliance
mellem to familier, to dynastier. Det gjaldt
om at vise hvem man var og hvad man
ejede. Dette prægede ikke mindst brudekjolen, der var tilvirket af f.eks. silke og
brokade, guld, sølv og ædelsten. Farven
kunne være rød, blå eller grøn.
Dronning Victoria af England blev i
1840 viet i en hvid brudekjole. De tilstedeværende adelsdøtre var begejstrede –
og imiterede det royale forbillede. Det
samme gjorde man i de øvrige europæiske kongehuse.
Den hvide farve kom til at symbolisere renhed og jomfruelighed. Også her-
hjemme hos de højere lag både i
København og provinsbyerne foretrak
man den hvide brudekjole.
Men på landet havde både kirke- og
brudedragten fra gammel tid været sort,
ofte af hjemmevævet vadmel. Efter
1870 blev brudekjolen på landet og i de
brede lag i byerne gjort af lettere sorte
uldstoffer. Alpaca blev eftertragtet. Det
skinnede som silke, men var af uld eller
halvuld.
Det blanke, bløde atlask eller møn-
stervævede silketøj kunne dog også
friste en velhavende gårdmandsdatter. I
Tulstrup ved Viborg erklærede i 1886
en gammel mand: ”A’ tro’et a’ Mari’ Kathrin’ var så stolt, a’ hun vil ha’ silk’-
kjoul.”
Noget op i 1900-tallet begyndte de
hvide kjoler også at trænge igennem på
landet, men gammel skik er sejlivet. Der
er eksempler på, at ikke helt unge
kvinder har stået brud i sort kjole og
hvidt slør endnu hen mod anden verdenskrig.
I dag er der meget vide rammer for,
hvad man vil vælge som bryllupstøj.
Den tid er for længst forbi, hvor en brud
i miniskørt eller en klædelig buksedragt
kan vække forargelse. Kjole eller bukse-
dragt, kort eller lang, hvid eller rød,
romantisk eller snusfornuftigt – alt er
muligt.
Men, mode eller ej, når det gælder
hendes eget bryllup, vil den moderne
kvinde nok stadig være lidt romantisk.
Også i en tid, hvor (næsten) alt er tilladt,
foretrækker de fleste en hvid eller cremefarvet brudekjole.
Artikel leveret i samarbejde med Bruden.
|