Århundredets bryllup

Under åben himmel

“Hvis I ikke vil komme til kirken, må kirken jo komme til Jer”, sagde præsten i Ølgod til Gitte og Karl. De blev viet hjemme på gårdspladsen, fik en smuk og højtidelig ceremoni, og festen bagefter blev et dejligt minde for alle.

Det var århundredets bryllup!
Sådan lød de begejstrede tilbagemeld-inger fra gæsterne, der var med ved Gitte og Karl Povlsens bryllup den 6. juli år 2002. Og det var også sådan, Gitte og Karl selv oplevede det. Brylluppet, der foregik hjemme på gårdspladsen i den firlængede gård i Hoven, blev nemlig lige præcis det, de havde ønsket.

Et bryllup hvor det gennemgående tema var fest. - Vi ville gerne have et utraditionelt og festligt bryllup, for sådan er vi. Det er ikke for at være specielle. Men vi er nok trætte af det traditionelle, hvor man kommer i kirken, tager til bryllupsadressen, står og venter på brudeparret, der er hos fotografen, sætter sig til bords og spiser til midnat. Man når slet ikke at få en fest ud af det. Sådan skulle vores bryllup ikke være, og så skulle vi finde på noget andet.

Vi har tit snakket om, at vi gerne ville holde en fest herhjemme, og sådan blev det.Den lokale præst var imidlertid ikke med på ideen, men det var præsten i Ølgod, Hans Vestager. Han sagde straks ja til at forestå bryllupsceremonien med den begrundelse, at ”hvis I ikke vil komme til kirken, må kirken jo komme til Jer”. - Vi kunne jo sagtens have fået en borgmester til at vie os, men det syntes vi ikke. Det skulle være en præst. Ikke på grund af det religiøse, men for at have de rammer omkring ceremonien, understreger Gitte.

Generalprøve nytårsaften
Faktisk er det anden gang Gitte og Karl siger ja til hinanden. Nytårsaften år 2000 blev de nemlig i stor hemmelighed borgerlig viet. Men egentlig skulle det have foregået på en strand på Bali med palmernes susen i baggrunden. - Karl friede under en ferie på Bali, men de formelle papirer i forbindelse Århundredets bryllup under åben himmel

med en vielse var ikke på plads, så det måtte vi opgive.

Jeg var gravid på det tidspunkt og ville ikke i brudekjole, så derfor blev vi gift på rådhuset. Så man kan sige, at vi har holdt en generalprøve. Men vi har også ønsket at holde en bryllupsfest, bl.a. også for at glæde vores forældre og ikke mindst min far, som havde set frem til at skulle føre mig op ved mit bryllup. Hverken familie eller venner vidste noget om vielsen på rådhuset, før nyheden blev sluppet løs i julen 2001. Det årlige julekort opsummerede, hvad der var sket i årets løb, bl.a. åbning af ny butik, sønnen Mads var kommet til verden, og det var årets største begivenhed, men den næststørste var vielsen. - Vi nænnede dog ikke at sende dem til vores forældre. De blev inviteret ud at spise og fik så kortet overrakt personligt af os. De reagerede positivt, men de blev stille. Meget stille.

Og datoen på vielses-attesten blev gransket meget.

Det var jo sket! Men de tog det med højt humør, og jeg skyndte mig at fortælle min far, at vi jo skulle have bryllup til sommer, og at han nok skulle få lov til at føre mig op, fortæller Gitte. Højtidelig ceremoni på gårdspladsenDet kræver gode nerver at planlægge bryllup under åben himmel, og det kræver også en plan to. Hvis regnen styrtede ned, skulle fest og ceremoni være foregået i festteltet. Og det gjorde det! Det regnede hele ugen før ceremonien, og det regnede indtil et kvarter før vielsen! Så det var faktisk held i uheld, at musikeren, der skulle spille under vielsen, var et kvarter forsinket. For da stoppede regnen, og løber, stole og blomsterportal blev i al hast stillet op. - Mens jeg sad og ventede på Gitte, kunne jeg mærke et par regndråber falde.

Men pludselig hørte jeg en lærke synge og tænkte: ”Okay, så er vi reddet”. Gårdspladsen var pyntet med ”brude-slørstræer”, som var kreeret af opstammede oliventræer i potter. Brudeslør og roser gik igen i blomsterportalen, der fungerede som et alter.

- Det var utroligt højtideligt. Både min far og jeg havde tårer i øjnene og var lige ved at græde, da vi gik op mellem stolerækkerne. Karl tilføjer, at ceremonien blev ekstra højtidelig på en eller anden måde. Det var et bevægende øjeblik, da Gitte til tonerne af G. F. Händels oratorie ”Judas Maccabæus” skred op ad løberen.

Det var meget, meget smukt. Efter bryllupsceremonien blev de 140 gæster budt på champagne ad libitum, kransekage og frugt, bl.a. melon skåret ud som små hjerter. Intet mindre end tre trillebøre med knust is (fra fiskeriauktionen i Hvide Sande) og champagneflasker blev kørt frem på gårdspladsen. Sådan!1000 kroner per kuvertAlt det praktiske med hensyn til menu, teltleje, opstilling m.m. var lagt i hænderne på cateringfirmaet Kibæk Slagteren. Her fik brudeparret mange tips til alt det praktiske. Eksempelvis også med hensyn til indbydelsen, som bl.a. indeholdt et detaljeret program for festens forløb, menu, ønskeliste og gæsteliste. Forretten var røget oksefilet med parmesan og kapersdressing, hovedretten helstegt ”Skotsk Highlander”, salatbuffet og børstede kartofler og desserten is ”Charlotte” plus div. vine. - Cateringfirmaet kostede en del penge, men det var alle pengene værd og medvirkende til, at alt klappede som det skulle.

Alene menuen kostede, hvad man normalt betaler for at holde bryllup på et hotel. Men det her bryllup var ikke for at spare penge. Det blev dyrt, det kunne vi ret hurtigt se. Prisen kom op i omkring 1000 kroner per kuvert plus egen levering af bordpynt, blomsterdekorationer og oksekød til middagen.

Altså omkring 140.000 kroner. Eksempelvis kostede leje af telt, service, stole, opstilling og dansegulv omkring 37.000 kroner. Men vi havde sparet sammen til det, og det røg det hele. Hvis vi skulle gøre det om, ville vi gøre det på samme måde. Brudekjolen tyngede ikke budgettet. Gitte havde valgt en lys olivenfarvet kjole af taft med broderede perler som eneste pynt. Den var købt i en modebutik for 1500 kroner og brudeskoene i Kvickly for 150 kroner. Brudebuketten var bundet af roser og vilde kaprifolier, der vokser på grunden omkring gården i Hoven. Karl kunne nøjes med at tage sin smoking frem fra skabet.

Højdepunkter fra festenGitte er ikke et øjeblik i tvivl. Et af højdepunkterne for hende var bryllupsceremonien ude på gårdspladsen, hvor en god ven rejste sig og sang Amazing grace. Det lød utroligt smukt, også på grund af den helt specielle akustik på gårdspladsen.

For Gitte var det en oplevelse, der fik det til at risle koldt ned ad ryggen. Det var også et stort øjeblik, da hun fik overrakt bryllupsgaven - en speedbåd af mærket Doral, 22 tommer med 216 hestekræfter. Det vakte stor jubel i forsamlingen, da parrets lille søn Mads kom kørende ind med en kopi på anhængeren til sin legetøjstraktor. - Egentlig skulle båden have været i fuld størrelse med en stor, lyserød sløjfe omkring, men firmaet kunne ikke levere både på dagen. Så jeg måtte have fat i en lignende model i mindre format, forklarer Karl og begrunder gaven med, at hvis de to skal koble fra, skal de væk fra firmaet. Ellers arbejder de altid, det er blevet deres livsstil.

Morgengaven til Gitte var et armbånd i hvidguld med otte diamanter, et for hvert år parret har kendt hinanden. Også Karl nævner vielsen som noget meget specielt. Men der er også en anden situation, der har sat sig fast på nethinden.

Da det fem mand store rockband ”Ulrik og De Slidte Slagere” lagde ud med at spille Van Halen nummeret Jump, kastede de unge mennesker sig ud på dansegulvet, hvor der var trængsel til festen sluttede ud på natten. - Det er én af de ting fra festen, jeg husker, for det var præcis det, der var meningen. At det skulle være en fest for alle. Og det blev det.

Mens jeg sad og ventede på Gitte, kunne jeg mærke et par regndråber falde. Men pludselig hørte jeg en lærke synge og tænkte: ”Okay, så er vi reddet”.

Artikel leveret i samarbejde med Bruden.

På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup Idéer til dit bryllup Underholdning Bryllupsforberedelse
Viden om bryllup Læs om vielsen Bryllupstraditioner Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk