Brud & Gom - Alt til dig og jeres bryllupBrud & Gom BEAUTY
Forside Bryllups forum Beauty sektion Alt for gommen Annoncør info Kontakt - Om Brud & Gom
bryllup
Brud & Gom BEAUTY - Alt om skønhed, helse og velvære

Hvad er idealvægt?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi vil hjælpe dig med at besvare så nuanceret som muligt.

Hvad er kropsidealet i andre kulturer?
Tag en kunstbog og se på kroppe fra 1600 tallet. Svulmende deller, frodige kroppe var idealet dengang. Det har ikke været sjovt at være slank på det tidspunkt. Se også på andre kulturer end den vestlige. I Afrika og mange steder i Asien er idealet et helt andet end i vores kultur. At have sul på kroppen signalerer i disse kulturer velstand og sundhed. At være tyk betyder at man har råd til at spise sig mere end mæt hver dag, og det giver prestige i områder, hvor fattige ikke har denne valgmulighed.

Hvorfor er det lavstatus at være fed?
I den vestlige verden er der derimod en tendens til at det er de dårligst uddannede, og dem med de laveste indkomster, der vejer for meget, selvom der er mange undtagelser. Fordommene i vores del af verden stempler fede mennesker som tabere. At være fed signalere til omverdenen at du er ude af kontrol med dit liv, at du ikke kan styre dine impulser, at du mangler karakterstyrke, er lad og doven og bare lader stå til.

Hvorfor er slankhed højstatus?
At være slank bliver i vores kultur let ensbetydende med at have succes og være i stand til at styre sit eget liv og krop. De slanke er tjekkede og viljestærke, siger fordommene. Det påvirker i høj grad vores billede af hvad der er smukt og hvad der er grimt.

Hvem vinder skønhedskonkurrencerne?
Det betyder at man i den vestlige verden gennem de sidste 40 år har stræbt efter at være så tynd som muligt. I øjeblikket mener de fleste at en slank og veltrimmet krop er det pæneste. Vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af 50’erne før idealet var et helt andet. Vinderne af skønhedskonkurrencer i 50’erne vejede ca. 20 kg mere end de kvinder, der vinder i dag.

Hvad synes du selv?
På tværs af kulturens påvirkning, moderetninger og skønhedsidealer vil der altid være nogle der foretrækker en buttet krop og andre end mere strømlinet. Det kan være rart at vide inden man beslutter sig for at tabe sig. Om en slank krop eller en fed krop er pæn eller ej er kulturelt bestemt. Hvad synes du selv er pænt? Det er vigtigt at du selv har det godt og kan se bort fra omgivelsernes meninger og påvirkninger.

Artikel leveret i samarbejde med www.sundlivsstil.com



På Brud & Gom finder du:
Artikler om bryllup   Idéer til dit bryllup   Underholdning   Bryllupsforberedelse  
Viden om bryllup   Læs om vielsen   Bryllupstraditioner   Bryllupsfesten

Tlf: 43 71 00 78 | info@brudoggom.dk